4 gode aktiviteter for børn i sommerferien

Mangler dine børn noget at lave i deres 7 ugers sommerferie? Det er mange uger at skulle finde noget at underholde børnene med. Men, vi kommer dig til undsætning med hele fire gode ideer til aktiviteter, du kan lave med børnene, eller som de selv kan underholde sig med.

 

7 uger med TV og computer er måske lige i overkanten. Det er i hvert fald ikke sundt for nogen. Mangler nu nogle ideer til, hvad der kan få dine børn væk fra skærmen i ferien, er det netop, hvad du får her.

Skattejagt

 

En skattejagt har altid været sjovt. Både for børn og voksne. En ide kan derfor være at sætte dine børn til at arrangere en skattejagt for jer voksne eller for deres venner. De får alt stillet til rådighed til skattejagten og har helt frie hænder.

 

Det er med garanti en aktivitet, som dine børn godt gider gå i kast med – og som de helt sikkert også kan få mange timer til at gå med.

Kagebagning

Når køkkenet ikke er en pligt, er det meget sjovere for børn at være med derude. Særligt hvis de også får noget ud af det efterfølgende såsom deres yndlingskage. Det er en rigtig god aktivitet, da børnene for det første får sig rørt, skal koncentrere sig om ingredienserne og ikke mindst skal samarbejde om at få lavet en rigtig lækker kage.

Udfordringen er naturligvis også at få dem til at rydde op efterfølgende, så køkkenet efterlades, som det var, da de gik i gang.

 

Male billeder

Det er altid sjovt at male – og så er det en aktivitet, der nemt kan tage rigtig lang tid. Særligt, hvis der skal males et stort maleri til børneværelset, som fortæller noget om barnet selv og familien.

 

Køb et stort lærred, en masse maling, nogle pensler og lad magien råde. Der skal nok komme en masse sjovt ud af det, som selv en maler vil være beundret over.

 

Trylledej

Trylledej er en klassiker, når det kommer til aktiviteter med børn! Så hvorfor ikke sætte dem til det i sommerferien? Der kan laves de sjoveste og flotteste kreationer med trylledej. Når dejen er bagt, kan den tilmed også dekoreres med maling, glimmer og hvad du og børnene ellers finder på.

 

Måske der skal laves en konkurrence om, hvem der kan lave den flotteste skål til køkkenet? Eller måske det flotteste julepynt til årets juletræ?

 

Du/i kan finde flere aktiviteter hos Visitcopenhagen.dk