Hvis der er en ting vi danskere især har lært under corona nedlukningerne, så er det at vi også har en natur i Danmark som er skøn. Det har for mange været en øjenåbner for, at man sagtens kan få mindeværdige oplevelser ved at bevæge sig ud i det danske land. Hvad enten det er alene, med venner eller familie. Der er et utal af skønne naturspots som indbyder til overnatninger i det fri, hvilket både er hyggeligt og godt for sindet.
Gør hverdagen mere hyggelig
Du behøver faktisk slet ikke bevæge dig ud på den helt store og dyrere tur for at få en god naturoplevelse. I det danske sommerhalvår nyder mange danskere at bruge kvalitetstid i haven med venner og familie. De lune sommeraftener kan sagtens trække ud, og hvorfor ikke bruge haven til at overnatte i også? Børnene vil helt sikkert kunne lide idéen. Man kan nemlig sagtens få en komfortabel nat i det fri, uden af ligge dårligt, fryse eller blive våd af den friske dug. Med det rigtige liggeunderlag sikrer du nemlig en god nats søvn. Husk selvfølgelig også tøj og sovepose tilpasset efter vejret eller årstiden.
Vælg det rigtige liggeunderlag til natten
Når du vælger dit liggeunderlag skal du bl.a. overveje ting som tykkelse, isoleringsevne, størrelse og materiale. Et isoleret liggeunderlag hjælper med at isolere kulden nedefra og holder kroppen varm, hvilket specielt er vigtigt for børn. Overordnet set findes der 3 slags liggeunderlag: ikke oppustelig liggeunderlag, oppusteligt liggeunderlag og selvoppusteligt liggeunderlag.
Det ikke oppustelige liggeunderlag er det billigste. Det er ofte lavet af skum og er meget holdbart. Herved nedsætter du risikoen for, at der går hul i liggeunderlaget. Nogle af disse laves i EVA-skum, som giver en høj komfort og isolationsevne.
Et oppusteligt liggeunderlag skal pumpes op enten med en pumpe eller munden. Det har et ydermateriale som er meget holdbart, hvilket tit er nødvendigt til udendørs brug. Ved et oppusteligt liggeunderlag skal man være opmærksom på, at underlaget kan være levende at ligge på. Et selvoppusteligt liggeunderlag fylder ofte ikke særlig meget, og det praktiske her er, at du ikke har brug for en pumpe som ved den oppustelige liggeunderlag. Mange oppustelige og selvoppustelige liggeunderlag kommer med reparationssæt, så eventuelle huller kan laves hvis det skulle forekomme. Dette gør dem også billigere og mere bæredygtige, end hvis du skulle købe et nyt.