Som forældre vil man naturligvis sine børn det bedste, og man vil gerne støtte dem i alle stadier af deres udvikling. Det kan dog være svært at vide, lige hvornår man skal gøre hvad, og hvordan man skal hjælpe – især med det første børn. Hvornår er det, man skal understøtte udviklingen med udstyr og legetøj, og hvornår skal man holde sig fra det. Dette er der naturligvis mange holdninger til, og dette er ikke den endegyldige sandhed – blot et par gode råd
Der er mange der køber sig fattige i legetøj til børnene, der skal hjælpe med at stimulere deres udvikling. Der er nok ikke nogen tvivl om, at det er de mange producenter af udstyret, der er i de store vindere.
Jo mere kompliceret jo mindre hjælper det
Der findes mange millioner af gadgets og lignende der skulle stimulere udvikling, motorik og balance. I mange tilfælde skal man dog tage det med et alvorligt gran salt. Jo mere avanceret legetøj er, jo mindre godt gør det ofte for barnet. Dermed ikke sagt er der ikke findes en masse godt og stimulerende legetøj, for det gør der bestemt. Men koordinering og motorik kommer mindst lige så godt gennem almindelige byggeklodser der skal stables som af alverdens avancerede konstruktionslegetøj og bimlende og bamlende apparater med blink og lyde.
Det er typisk i det femte tigerspring, der kommer når barnet er omkring et halvt år, at det begynder at lege lidt mere med tingene. Her kan legetøjsbiler og bamser der kan give lyd være den helt store succes fordi de begynder at se sammenhæng mellem ting de gør, og hvad der sker.
Når barnet når sit syvende tigerspring, begynder bygge-trangen ofte. Det kan være alt fra de før omtalte byggeklodser til leg i sandkasser. Denne byggetrang er dog ofte ikke meget større en trangen til at ødelægge det igen. Man vil derfor også se, at det ofte bringer mindst lige så stor glæde, når man vælter klodserne eller ødelægger sandbunken, som da det blev bygget op.
Ligeledes skal man også passe på med at introducere for avancerede byggeklodser som Duplo og LEGO, da det kan vække stor frustration hos barnet hvis det ikke kan finde ud af at samle dem. Ligesom de fleste små børn vil have stor glæde af leg med bolde, men skal være noget ældre før det giver mening af spille basketball på en basketball kurv.
Konklusion
Det korte af det lange er blot, at man skal prøve at huske lidt på, de ting man selv havde som barn. Alt hvad der er nyt og smart, er ikke nødvendigvis bedre. Mine børn elsker når jeg tager noget af det legetøj frem jeg har gemt fra jeg var lille og det er som regel ting som snurretoppe, små figurer og biler – simpelt!
Mange børn vil også kunne lege længe ad gangen og i mange år med en bamse, som du eksempelvis kan få i nogle gratis babypakker og dermed undgå at betale en formue for legetøj.