Elsker du også alle forårsklassikerne og alle de andre cykelløb, som man kan se på tv? Så har du måske allerede en racercykel, eller overvejer at investere i en cykel. Hvis du stadig er i overvejelsesfasen, så kan det være en god idé at bruge noget tid på at finde ud af, hvad der ville være en god cykel for dig.
Racercykler kommer i mange prislejer, nogle så høje, at de koster det samme som en ny bil, så først og fremmest bør man finde ud af hvad ens budget er. Dernæst skal man finde ud af hvilken type racercykel man skal gå efter. Skal det være en helt almindelig cykel med gedebukkestyr, eller skal man satse på en af de mere professionelle modeller.
Det bedste svar til disse spørgsmål, findes ved at sætte sig ned og finde ud af hvad ens behov er, og hvad man forventer at få ud af sin racercykel. Hvis der blot er tale om hyggeture, så giver det ikke særligt meget mening at bruge et par hundredetusinde på en cykel. Hvis man mener det seriøst og vil træne sig op til at kunne deltage i nogle, amatørbasis, så kan man med fordel bruge lidt flere penge på cyklen. Når du har fundet ud af disse ting, skal du finde din nye cykel. Hvordan man gør det, kan du læse mere om nedenfor.
Find din racercykel ved en forhandler
Den mest fornuftige måde du kan finde din nye racercykel på, er ved at finde en forhandler som har ekspertise og erfaring indenfor dette specifikke område af cykler. Vedkommende kan med sin erfaring, sørge for at du finder præcis den cykel som du ønsker og kan også rådgive dig, hvis du nu skulle have øjne på en cykel, som egentlig ikke matcher de krav og behov som du har fundet frem til. Læn dig op af cykelhandlerens erfaring, og stol på at han ved hvad han taler om, så får du med garanti en god racercykel.
Find din racercykel online
Hvis du ikke har noget imod at købe en cykel uden at prøve den først, og uden en eksperts erfaring og anbefaling, så kan det være en god idé at finde din cykel på internettet. Her kan man nemlig ofte spare en del penge på en ny cykel, da man kan bestille fra andre EU lande hvor priserne er lave. Hvis man ikke har noget imod told og moms, kan man også bestille sin cykel udenfor EU og måske finde en endnu bedre pris. En anden fordel er, at man kan sidde hjemme i sin lejlighed eller i sit hus, og fra sin egen stue, bestille cyklen fra ens computer, og få den leveret direkte til hoveddøren.